Formål og sikkerhed

Formål for juniorafdelingen i Frederiksværk Sejlklub
Lære børnene grundprincipperne i sejlads og teori, på det niveau, som børnene er
– Give vedholdende sejlglæde til børn og unge
– Opbygge selvtillid og tryghed gennem leg med vind og vand
– Fastholde og motivere større børn og unge ved hjælp af 2-mandsjoller
– Motivere til at deltage i arrangementer og kapsejladser uden for klubben
– Inddrage forældre og søskende i arrangementer for at fastholde engagement og opbakning omkring ungdommen
– Sikkerhed til søs – klar sikkerhedspolitik
– Søge fornyelse og inspiration ved hjælp af flere 2-mands joller
– Vi satser på optimistjoller og Fevajoller

Sikkerhedspolitik for Frederiksværk Sejlklubs Juniorafdeling
I Frederiksværk Sejlklubs Juniorafdeling sætter vi sejlernes sikkerhed højt.
En klar sikkerhedspolitik giver Juniorteamet mulighed for at afvikle sejladser og uddanne unge sejlere under strukturerede og ansvarlige forhold.
Juniorteamet skal være bekendt med, efterleve og formidle sikkerhedspolitikken.

Følgebåde Fører
Hvis følgebåden er omfattet af reglerne for speedbådskørekort:
– Føreren skal have duelighedsbevis eller speedbådskørekort.
– Føreren skal være fyldt 18 år.
– Føreren / ansvarshavende på følgebåde skal være tilknyttet sejlklubbens Juniorteam, eller være overdraget opgaven og være instrueret af Juniorteamet.

Sikkerhed
– Følgebåde skal være forsynet med:
– Beskyttelseskappe omkring skrue.
– Taske indeholdende: Førstehjælpskasse, line, kniv, brandslukker.
– Mindst 1 person i hver følgebåd skal medbringe mobiltelefon samt nr. til dagens brovagt.
– Anker med line
– Paddel / åre.

Aktiv sikkerhed
– Såfremt der er mere end 1 juniorsejlbåd på vandet, skal der være 2 følgebåde til rådighed.
– Følgebåde skal bemandes med mindst 2 personer.
– Besætningen i følgebådene skal kun undtagelsesvis være uden visuel kontakt til samtlige juniorsejlere. (undtagelse kan være indsejling til varslet brovagt el. lign.)
– Mindst 1 følgebåd skal være lagt fra, når første juniorsejler lægger fra bro.
– Sidste følgebåd må ikke gå i havn før alle juniorsejlere er inde i havnen.
– Sidste følgebåd må ikke fortøjres før alle juniorsejlere er ved bro.

Skader /fejl
– Skader / fejl på følgebåde anmeldes til juniorteamets bådsmænd.

Brændstof og oplag:
– Brændstof opbevares i godkendte beholdere som opbevares i aflåst depot ved bro 7.
– Benzin skal være olieblandet før det sættes i depot.
– Indkøb varetages af / anmeldes til bådsmænd.

Sejlads Sejlerkrav
– -Juniorsejlere skal kunne svømme 200 meter, uden redningsvest, og være fyldt 8 år før aktiv sejlundervisning kan påbegyndes.
– -Juniorsejlere skal altid benytte ce-godkendt rednings-/jollevest (ikke oppustelig) når han/hun er i jollen eller på havnens broer.
– Juniorsejlere skal efterkomme instruktioner og respektere faste sejladsområder.

Vejr- og vindforhold
– -Juniorteamets instruktører afgør om det er forsvarligt at gennemføre sejlads.
– Juniorteamets instruktører afgør den enkelte sejlers sødygtighed og graduerer sejlads derefter.
– Det er til enhver tid juniorsejlerens egen afgørelse at sige fra.
– Juniorsejlads ved fast vindstyrke over 10 m/sek. bør ikke forekomme.

Brovagt
Under juniorsejlads skal der til enhver tid være en brovagt tilstede på havnen.
– Brovagten skal udveksle telefonnr. til førerne af følgebådene og være aktivt til rådighed.
– Brovagtens opgaver er:
– Bistå ved modtagelse af juniorsejlere, der anløber broerne.
– Skabe plads ved broerne og motivere juniorsejlerne til afvikling / optagning.
– Være til rådighed som kontaktperson i nødsituationer og tilkalde evt. assistance.
– Brovagten skal være over 18 år og være instrueret om opgaven af Juniorteamet.

Sikkerhed i land
Klubhuset

– Alarmeringsvejledning med angivelse af klubbens adresse skal være synligt ophængt.
– Førstehjælpskasse skal være til rådighed i Juniorhuset.
– Vejledning i førstehjælp skal være synligt ophængt.
– Mappe med navne og kontaktadresser + telefonnumre på alle juniorer, skal være tilgængeligt i Juniorhuset.
Børneattester
– Alle medlemmer i Juniorteamet skal løbende give samtykke til og vil blive kontrolleret i henhold til gældende lovgivning for Børneattester. (Krænkelser og overgreb mod børn)

Forsikringsforhold
Instruktører

Frederiksværk Sejlklub er medlem af Dansk Sejlunion der indgår i kollektive forsikringer under DIF. Forsikringerne dækker ansvar og arbejdsskade for frivillige og ansatte i klubben.

Sejlere
Forsikringen dækker IKKE de aktive, der må forsikre sig selv, hvis det ønskes.
Materiel Klubbens joller og følgebåde forsikres efter individuelle beslutninger. Vurdering / beslutninger vedr. forsikringsforhold varetages af sejlklubbens bestyrelse.

Gyldighed

Enhver ændring i sikkerhedspolitikken skal forelægges og godkendes af bestyrelsen i Frederiksværk Sejlklub.

Nærværende sikkerhedspolitik er godkendt af Bestyrelsen 2. oktober 2007.