Pinsetur 2019 – ændring i sømærker
Hej Sejlervenner!
Pinseturen står for døren, så vi har alle travlt med at få bådene udrustet og provianteret, så vi kan møde velforsynede og forventningsfulde i Veddelev den 8. juni.
For de af os, der endnu ikke lige har fået læst de sidste Efterretninger for Søfarende – nærmere bestemt EfS nr. 21, hvor der blandt andet meget interessant står:
* (P) NM-338-19
Danmark. Kattegat. Roskilde Fjord. Tørslev Hage. Ændret gennemsejlingshøjde. Referencer NM-280-19 – (ajourført gentagelse). Detaljer Indtil ultimo juni 2019 er gennemsejlingshøjden i passagen ved nævnte position ændret til 21,5 m. 55° 48,779’N – 012° 03,713’E Søkort 118. (RBAI I/S 20. maj 2019. Publiceret 20. maj 2019)
* NM-345-19
Danmark. Kattegat. Roskilde Fjord. Veddelev NW. Elleore N. Afmærkning flyttet. Afmærkning udlagt. Detaljer Afmærkningen på position 1) er flyttet til position 2). Der er udlagt ny afmærkning på position 3).
1) 55° 40,846’N – 012° 04,000’E rød stage med topbetegnelse.
2) 55° 40,846’N – 012° 03,950’E
3) 55° 41,400’N – 012° 03,544’E N-kardinal stage
Søkort 118.
(Roskilde Fjordudvalg 21. maj 2019. Publiceret 22. maj 2019)
Vi ser frem til at se jer en 8/6
Mvh
Bestyrelsen.