Arrangementer


Se også nyeste månedsbrev under menupunktet Månedsbrev for arrangementer.

AKTIVITETSUDVALGET ORIENTERER
OM ENDNU FLERE AKTIVITETER
Månedsbrevenes formål er at give medlemmerne mulighed for at kommunikere med hinanden. Indlæggene forelægges
ikke bestyrelsen til godkendelse, så det der skrives er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med klubbens holdning.
PS De aktiviteter der annonceres i Månedsbrevene kan også findes på klubbens hjemmeside www.frv-sejl.dk
FREDERIKSVÆRK SEJLKLUB – HAVNELINIEN 25 – 3300 FREDERIKSVÆRK


FOREDRAG 14 NOVEMBER KL1900

Åge Jørgensen fra Yacht-basen fortæller om køb og salg af båd. Hvad skal man være opmærksom på og hvordan er markedet for tiden.

Deltagergebyr på 30 kr. pr. person. Der kræves min 15 deltagere for gennemførelse af arrangementet.
Tilmelding senest 01 november til:

henriander01@gmail.com 

 


SØNDAGSFROKOSTER.

Medlemmerne gøres opmærksomme på, at der ifølge gammel tradition afholdes ”SØNDAGSFROKOST” den 1.ste søndag hver måned i vinterhalvåret. Konceptet er, at man hver især medbringer egen frokost. Vi mødes og dækker bord samt indtager egen frokost i hyggeligt selskab i klubhuset. Man starter med at spise kl. 12.00 og får så et par timer i hyggeligt selskab med klubkammeraterne. Dette arrangement er åbent for alle – unge som gamle. Kom og vær med til at skabe liv og sammenhold i vor klub


 Undervisning til duelighedsbevis, teoretisk del.

Henrik Andersen opretter aften kursus i duelighedsprøvens teoretiske pensum. Er du interesseret, så kontakt henriander01@gmail.com

Første undervisningsdag: 01 november kl 1900


VHF Certifikat – BEMÆRK NY ugedag !!!
Oprindeligt var VHF Certifikat kurset annonceret til at finde sted torsdage i november. Dette er nu ændret til tirsdage. Hvis du har overvejet at tilmelde dig, men har været forhindret torsdage, så er der nu chance for at springe på.
VHF (SRC certifikat) kursus:
Tirsdage i november, dvs. den 7. 21. og 28 november samt den tirsdag 05 december fra 1900 til 2200. Den 14. november er der foredrag.
Lærer er Poul Erik Hansen fra Motorbådsklubben. Kurset er åbent for alle på Frederiksværk havn. Kurset leder frem til at deltagerne kan tilmeldes til eksamen ved Søfartsstyrelsen og opnå VHF (SRC) certifikat, som giver ret til at installere og benytte VHF i båden. Der regnes med 5 aftener samt eksamensdag.


 

 

 

 

 

.