Indbrud i klubhuset
Natten til lørdag den 4. februar 2017 havde vi en uindbudt gæst i sejlklubbens klubhus. Det havde Bådelauget og i Motorbådsklubben også. I vort klubhus har tyven skaffet sig adgang med et brækjern gennem et vindue, der vender ud mod terrassen. Dørene fra køkkenet til depotrummet bag køkkenet samt til det bageste depotrum er brudt op, og i det bageste depotrum har tyven med en vinkelsliber forsøgt at åbne vort våbenskab, uden at dette dog er lykkedes. Der er imidlertid skåret et firkantet hul i skabets forside, som det kan ses af billedet.